|
|
Daglig leder
|
Skæring HedeSkæring hede er et gammelt tysk skyde terræn beliggende i et nuværende sommerhus område. Der er opstillet en stor mindesten ved skydevolden, hvor man formoder at henrettelsen af de 5 modstandsfolk fandt sted. Henrettelserne fandt sted den 2. december 1943 Teksten på stenen er blandt andet, et vers af digterpræsten
Kaj Munk:
Anders W
Andersen, født
12. juli 1924 Anders W. Andersen.Efter realeksamen og handelsskoleeksamen i lære i en teknisk maskin- og olieforretning. Medlem af Randers KU og tidligere medlem af FDF. Blev den 19.11.1943, som medlem af en sabotage-gruppe, arresteret ved de
første anholdelser efter Langå-broernes sprængning. I afskedsbrevet til forældrene skrev han bla.: "Min kæreste Far og Moder, først nu ved jeg, hvad kærlige
Forældre betyder, i Livet, har man dem, saa kan man roligt se alting i Møde -
jeg ved, at de forstaar En. TopGeorg Mørk ChristiansenMatematisk-naturvidenskabebelig student fra Århus Katedralskole 1940. Han deltog fra 1942 i en kommunistisk studiekreds samt fremstilling og
distribuering af det illegale blad Frit Danmark. I september 1943 kom Gestapo på sporet af ham og de sabotagegrupper, han
ledede. TopOtto Manley ChristiansenEfter realeksamen ansat som handelslærling på A/S østjydsk Trælastimport, medlem af KU. Otto Christiansen blev arresteret den I 9. 11. 1943 ved de første
arrestationer efter Langa-broernes sprængning. Den 24.11.1943 blev han ved den
tyske krigsret i Århus dømt til døden for jernbanesabotage, attentater og
brandstiftelser på bedrifter, der Otto Christiansen skrev i sit afskedsbrev til forældrene bl.a. Jeg vil først sige jer mange Tak for alt det gode, I har gjort mod mig i
den Tid, jeg har siddet her i Aarhus. Dernæst vil jeg sige jer mange tak for
alt det gode, I har gjort mod mig i hele mit Liv. Jeg har nu til morgen fået
Besked paa, at jeg skal dø, saa nu sidder jeg her og skal skrive mit .Afskeds
brev til jer. Mit højeste Ønske er, at I vil tage det roligt, for jeg tager
det roligt, for jeg har givet hele mit Liv i Guds Haand og kan kun gøre, hvad
der er rigtigt, saa jeg er ganske rolig. Mor, nu skal du ikke tabe Modet, for
jeg bliver kun straffet, fordi jeg har syndet imod Gud. Hvis I vidste, hvor jeg
elsker jer og alle mine Søskende, men det har jeg aldrig tænkt paa før, saa
nu maa jeg fortælle jer det. TopSvend Christian JohannesenSv. Johannesen var ansat på "Skandia" i Randers. Medlem af KU og Randers Terrænsportsforening under ledelse af adjunkt Hoff. Han deltog i illegalt bladarbejde i Randers, og efter juli 1943 blev han gruppefører for en sabotagegruppe. Han deltog 17.11.1943 i sprængningen af Langå-broerne. Johannesen blev arresteret i sit hjem af Gestapo den 17.11.1943, og den 24.11.1943 blev der ved tysk krigsret i Aarhus afsagt dødsdom over ham. Han blev henrettet ved skydning den 2.12.1943 og begravet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl. Efter befrielsen overført til Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård. Sv. Johannesens afskedsbrev nåede aldrig frem til forældrene. Gestapo fandt det åbenbart for patriotisk. Men det lykkedes direktør Kjær, Røde Kors, Århus, at få tilladelse til at se sagens dokumenter og herfra afskrev han brevets slutning til forældrene - bl.a.: "Kære stakkels Far og Mor,: Nu vil jeg sige jer, Far og Mor, saa mange Tak for alt, hvad I har gjort for mig. Jeg ved, jeg mange Gange har gjort jer ondt, og det beder jeg nu om Tilgivelse for. - Det har været en dejlig Barndom, jeg har haft. Jeg ved nu, at I har gjort jeres yderste for, at jeg skulle have det godt og komme frem i Verden. - Jeg kan dø rolig. Jeg har lige været til Altergang. Guds Vilje ske. " - Forældrene fik dog en skriftlig hilsen bag på et frimærke, han havde haft hos sig i fængslet, havde han skrevet kongens valgsprog "Min Gud, mit Land, min Ære." TopOluf Akselbo KroerRealeksamen fra Randers Statsskole i 1932. Sparekasseassistent Sparekassen for Randers By og Omegn. Medlem af bestyrelsen for Randers KU. I 1943 tilknyttet sabotagegrupperne i Randers som gruppefører. Deltog i ødelæggelsen af Auning Møbelfabrik og sprængningen af Langå-broerne den 17.11.1943. Arresteret den 19.11.1943 og dødsdømt den 24.11.1943. Henrettet i Skæring den 2.12.1943. Begravet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl. Efter befrielsen flyttet til Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård. I sit afskedsbrev skrev Oluf Kroer bl.a.: Kære Mor og kære alle sammen! Ja, saa er det forbi, der var dog saa
meget, som jeg gerne vilde have sagt jer alle. Jeg ryster lidt på Haanden, ikke
fordi jeg er bange, men jeg ved jo, at den kommende Tid vil blive værre for jer
end for mig. TopKreditering
|
|
Besættelsesmuseet i Århus. Mathilde Fibigers Have 2
8000 Århus C. tlf.
8618 4277
fax 8618 4283 Webmaster: Sitemaster@Besaettelsesmuseet.dk E-mail: Besmus@Besaettelsesmuseet.dk Copyright © 2001-2011 Besættelsesmuseet i Århus 1940-45 Sidst opdateret: December 12, 2011 |
Besættelsesmuseet i Århus 1940-45
