Byvandring

Besættelsesmuseet tilbyder byvandringer for skoleklasser af en times varighed. Byvandringerne kan kombineres med introduktion til Besættelsesmuseet efter ønske. 

Byvandring om Aarhus under besættelsen

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.

Type: Byvandring
Varighed: 1 time
Maks antal: 1 skoleklasse
Pris: 1000 kr.
Mødested: Ved Besættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C.


Den gemte jødiske dreng

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægte par i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945. På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

Type: byvandring
Varighed: 1 time
Maks. antal: 1 skoleklasse
Pris: 1000 kr.
Mødested: Chr. Wærums Gade 23, Frederiksbjerg, 8000 Aarhus C.

Rundvisningen slutter på hjørnet af Jægergårdsgade og Fredericiagade.

Kontakt

For booking kontakt venligst

Den Gamle By
Receptionen
Telefon: +45 86 12 31 88
E-mail: information@dengamleby.dk